Lindevangen hed Lindevangshjemmet, da det blev bygget i 1877. Initiativet kom fra Regitze Barner, som var direktrice for Fængselsselskabet, hvis formål det var at besøge indsatte og påvirke dem kristeligt. Målet med Lindevangshjemmet var, at kvindelige fanger efter løsladelsen kunne opholde sig her og lære husgerning, så de blev rustet til en tilværelse uden kriminalitet.
Siden fungerede stedet som et hjem for unge piger, der var kommet i vanskeligheder. I 1966 blev pigehjemmet nedlagt, da man mente, at dets arbejde blev overflødigt, fordi det offentlige overtog opgaverne.
I 1970 lejede KFUKs Sociale Arbejde det store hus – med støtte fra Socialministeriet, som ydede et tilskud til lejen. KFUKs Sociale Arbejde købte nogle år senere huset, som de stadig ejer. Ved overtagelsen i 1970 var huset fuldt møbleret, men havde været lukket og forladt i fire år. Renoveringen og indretningen til et herberg for hjemløse blev gjort muligt af mange frivilliges store indsats.
Helt fra herbergets start boede mænd og kvinder dør om dør, hvilket på den tid var usædvanligt. Gennem sin lange historie har herberget Lindevangen givet langt over tusind mennesker et midlertidigt sted at bo – og hjulpet mange af dem godt videre i livet.
Hvis væggene kunne tale, ville de fortælle mange fantastiske historier om menneskelige skæbner, kampe og sejre.